HISTORISK BYVANDRING GENNEM FAABORG KØBSTAD

Byvandringens fotografier er næsten alle blevet optaget i gadeplan. Derved får brugerne en anderledes og forhåbentlig mere realistisk oplevelse af at bevæge sig rundt i det historiske Faaborg. Hvor det er muligt at opleve byens gader og rum fra tiden før biltrafik, gadegennembrydninger og moderniserede bygninger.

Fotografierne er blevet sammensat, så det er næsten er muligt at bevæge sig frit rundt i alle de centrale gader i Faaborg. I de enkelte tilfælde, hvor det ikke har været muligt at finde historiske fotografier, er der blevet indsat moderne fotografier for at gøre byvandringen fuldstændig. Inspirationen til byvandringen kommer fra computerspillenes virtuelle universer, hvor det tilsvarende er muligt, at bevæge sig rundt og gå på opdagelse inden for grænserne af en virtuel verden. De historiske fotografier kommer Faaborg Byhistoriske Arkivs righoldige billedarkiv, og deres moderne modstykker er optaget i sensommeren 2005 af fotograf Niels Hansen. De få billedtekster, der på nuværende tidspunkt er blevet lagt ind i byvandringen, er skrevet af Ruth Jensen, Anders Rehde Nielsen og Henrik B. Frederickson. Grafiske design: www.onclick.dk

Der navigeres rundt i byvandring ved at trykke på pilen i billedet eller ved at trykke på en af de orange hotspots på oversigtskortet. God fornøjelse med en Historisk Byvandring gennem Faaborg Købstad.

Henrik B. Frederickson